Menu

Ingen varer i kurven

Forside - Yoga & gratis yoga øvelser - Farvel til yoga
Farvel til yoga

Farvel til yoga

Yoga & gratis yoga øvelser

Farvel til yoga klasser

I dag rykkede vi morgen yoga ud i min have. Vi lavede yoga i den skønne sol til lyden af fuglekvidder og rindende vand 💜☀🦋🌷

Det gjorde det lidt vemodigt at være i den beslutning jeg har truffet – nemlig at stoppe med at undervise i yoga, når sæsonen er slut 🌻😊

Det gør jeg for at fokusere på og få tid og plads til at lave det jeg brænder allermest for.  Det er at hjælpe mennesker med at transformere og skabe forandring – med afsæt i den spirituelle verden.

Så selvom det er med vemod, jeg siger farvel til yoga undervisningen, så er jeg også fyldt med en masse glade forventningsbobler til alt det nye og spændende, jeg har på tegnebrættet. Det glæder jeg mig som et lille barn til at dele med jer 💜

Det er ikke altid nemt at slippe og lukke døre. Men jeg tror på, det er sundt at reflektere, mærke efter og forholde sig til, om man er det rigtige sted. Det er en del af en sund udvikling 😊

Der er stadig yoga at finde her

Selvom jeg nu siger farvel til at undervise i yoga, så er det fortsat min favorit, når det kommer til at skabe ro i kroppen og være med mig selv i mit eget rum.

Yoga er en personlig rejse og individuel oplevelse. Derfor kan du sagtens lave yoga alene. Det vigtigste er, du er nysgerrig på det, som sker i dig.

Du behøver ingen til at fortælle dig, hvad der er rigtig eller forkert. Du kan blive guidet ind i øvelserne – resten er op til dig 🙂

Det kan være svært, men det er din personlige rejse og tid til at lytte indad – så tag dig tiden til at lære dig selv at kende – uden at forhaste dig og uden at mene, du skal lave yoga et bestemt antal gange eller med en bestemt frekvens – for at gøre det “rigtigt”.

Vil du lave yoga hjemme i stuen eller ude i haven, så kan du her på siden fortsat finde gratis yoga øvelser, du kan lave hjemme.

og købe den 1 times yoga serie, jeg har undervist i de seneste 3 år. Så kan du lave yoga alt det yoga hjemme, du ønsker dig – når det passer dig.

God rejse ind i dig selv ❤

Kærlige hilsener Ann

Yoga // meditation med kroppen

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.