Menu

Ingen varer i kurven

Forside - Yoga & gratis yoga øvelser - En enkel yoga øvelse, du kan lave hjemme ...
En enkel yoga øvelse, du kan lave hjemme ...

En enkel yoga øvelse, du kan lave hjemme …

Yoga & gratis yoga øvelser

Har du ikke tid til at gå til yoga, kan du lave denne enkle men virkningsfulde yoga øvelse hjemme …

Shava ãsana eller corpse øvelse

Shava ãsana (udtales sha-vah-sa-na) og betyder “lig” på sanskrit. Denne øvelse er fysisk meget enkel af udføre. Du ligger på ryggen med ben og arme ud godt ud til siden – så langt fra kroppen som du kan. Håndfladerne op.

Fysisk er det den mest enkle og simple yoga øvelse at starte med eller lave hjemme, når du har brug for afslapning, at stresse af efter en travl dag eller at stoppe tankerne et øjeblik. Og på trods af dens umiddelbare simple fysiske udførelse, så er den meget virkningsfuld.

Jeg bruger også øvelsen af og til når jeg skal sove. Jeg har lavet shava ãsana så mange gange, at min krop efterhånden ved, at når jeg ligger i denne position, så skal den slappe af, så det gør den (næsten altid) automatisk. Så lander jeg i kroppen, tankerne stopper og så er det langt nemmere og hurtigere at falde i søvn.

Det er lidt en løgn …

at shava ãsana er helt så simpel. Målet med shava ãsana er nemlig

at få krop og sind til at være helt stille og afslappet.

Ikke alene bør kroppen være ubevægelig og tryg, men dit sind (og tanker) bør være helt stille, ligesom overfladen på en stille sø.

Det i sig selv kan være en stor udfordring for mange. Men det behøver ikke fra holde dig fra at prøve derhjemme. Øvelse gør mester og bare 5 min. om dagen (eller når du kan finde tid), vil stille og roligt give dig en effekt og du kan allerede fra starten opnå fine resultater, som du med tiden kan forfine.

Og NÅR du – med tiden og øvelse – mestrer shava ãsana, vil du se og opleve en enorm effekt og resultatet vil være en dyb og rolig afslapning, der med tiden også kan mærkes i dit daglige liv.

Oplever du udfordringer under øvelsen

At du falder i søvn eller oplever stor rastløshed er nogle af måderne at reagere på. Du kan opleve dine helt egne. Det er modstand og helt naturligt. Giv ikke op af den grund. Vær dog altid opmærksom på at lytte til dig selv og tving ikke dig selv til noget.

Et par tips under øvelsen er:

  • at fokusere på dit åndedræt – uden at styre det – observer blot blidt eller
  • at rette din opmærksomhed på kroppen (fx. start ved tæerne og bevæg dig opad)

du kan også kombinere de to og lede dit åndedræt ned til udvalgte dele af din krop.

God fornøjelse!

Kærlige hilsener Ann

Der er lukket for kommentarer