Menu

Ingen varer i kurven

Forside - Sjæleklummen - Balance i følelserne
Balance i følelserne

Balance i følelserne

Sjæleklummen

Balance i følelserne

I fredags havde jeg en begivenhedsrig dag. Indholdet af oplevelser og følelser kunne ikke være længere fra hinanden.

Dagen startede tidligt med nyt i min nære familie. Nyt som er svært at bære, rumme og acceptere og som gør ondt over det hele.

Aftenen bød på hygge, sjov, latter og samvær med min søde kæreste og de skønneste venner. Og DER midt i det hele blev jeg ramt. For dagens oplevelser påvirkede mine følelser og førte mig fra den ene yderlighed til den anden. Sorg, utryghed, gråd til samhørighed, glæde og latter.

Mit hjerte blødte for mig og min familie og samtidig følte jeg glæde med mine nærmeste venner og kæreste. Da jeg accepterede begge dele og gav mig lov til at rumme det hele fandt jeg stedet imellem alle følelserne. Her var der fred og ro og herfra voksede en dyb følelse af taknemmelighed for livet og forståelse for den læring, det byder på.

Jeg mærkede alle følelserne på én gang og pludselig bliver livet stort. For det er det, det handler om. Alle livets facetter. Jeg tror, det bedste vi kan gøre er at rumme og acceptere dem så godt vi kan – på godt og ondt.

Så jeg er stolt af mig selv. Sådan har det ikke altid været. Det er det nu – oftere og oftere…. Det var en god reminder, for det kan være svært at huske i en hverdag, hvor der sker mange ting.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.